3 must have bokseudstyr til nybegynderen (2020)

Boksning er en ældgammel sportsgren, som de seneste år har opnået fornyet popularitet. Mange bokseklubber landet over oplever en stor tilstrømning af interesserede, som også har fået øjnene op for boksning og den tilfredsstillende form for træning, som boksning er.

Har du overvejet om boksning også kunne være noget for dig? I så fald er der gode argumenter for, at du bør give denne sportsgren et forsøg. For det er faktisk slet ikke så dyrt eller besværligt at komme i gang, som nogle måske tror. I artiklen her har vi samlet 3 bud på must have bokseudstyr til nybegynderen.

Boksehandsker: Det bokseudstyr, du først bør investere i

Boksehandsker er nok det stykke udstyr, som kendetegner kampsporten boksning. De karakteristiske store handsker med masser af polstring er for mange ensbetydende med denne ældgamle sportsgren, som faktisk menes at være den ældste form for kampsport i verden.

Der findes to typer boksehandsker, som hver har deres formål. Når der overordnet siges boksehandsker, tænker de fleste nok på den type handsker som bruges til sparring med en træningskammerat, og til kampe i ringen. Den anden type boksehandske er den der bruges, når der trænes med en sandsæk.

Hvilken type handske du bør vælge, afgøres dermed af hvilken form for boksetræning, som du vil starte ud med. Bliver du bidt af boksning vil du sikkert på et tidspunkt komme til at eje begge typer handsker, så du kan vælge den type handske, som passer til dagens træning.

Håndbind: Bokseudstyret, som beskytter dine hænder

Når der tales om boksehandsker, er det umuligt at undgå at nævne håndbind. Håndbind vikles om hænderne indeni boksehandskerne, og beskytter mod brud og forstuvninger. Et godt sæt håndbind er derfor en rigtig god idé at anskaffe sig som noget af de første, når man vil give sig i kast med boksning.

Der findes flere forskellige typer håndbind, som kan variere i materiale og størrelse. Er du i tvivl om hvilken du bør vælge, kan din instruktør helt sikkert hjælpe dig med at vælge rigtigt. Ellers kan du online med en søgning hurtigt blive klogere på hvordan du træffer det bedste valg.

Behageligt træningstøj, som du kan bokse løs i

Når du starter ud med at bokse, bliver du ikke sendt i bokseringen lige med det samme – hvilket bestemt heller ikke er et krav ved at udøve denne sportsgren. Mange dyrker boksning fordi denne sportsgren giver god motion, som i dén grad udløser endorfiner i kroppen. Du får derfor ikke brug for lige med det samme at investere i et traditionelt sæt boksetøj, selvom dette kan være en fin investering over tid.

I stedet kan du let komme i gang med at bokse iført et behageligt sæt træningstøj, som du kan bevæge dig i. Alt for tætsiddende tøj kan ved netop denne træningsform føles en anelse ubehageligt, da du vil opleve hurtigt at få pulsen op og begynde at svede, når du bokser.

Investerer du i boksehandsker, håndbind og finder du et sæt behageligt træningstøj frem, kan du let komme i gang med at bokse!