Salt er enormt vigtigt for kroppen, for salt er med til at holde styr på væskebalancen, så du ikke mister det vand, som du drikker, med det samme. Men for meget salt kan også være skidt. Leder du efter svar på spørgsmålet ”hvorfor er salt dårligt for kroppen?”, så får du her 5 grunde til, at du ikke skal spise for meget af det.
1. Salt kan give forhøjet blodtryk
En af de største grunde til, at salt er dårligt for kroppen, er, at det giver forhøjet blodtryk. Salt gør nemlig, at det væske, der er i din krop, holdes tilbage i blodårerne, og det betyder, at blodtrykket stiger. Et forhøjet blodtryk er en hjertekarsygdom, og et for højt forbrug af salt kan faktisk også lede til flere andre hjertekarsygdomme. Det er derfor en god idé at holde igen med saltbøssen.
2. Du kan blive tør i munden af for meget salt
Endnu en grund til, hvorfor salt er dårligt for kroppen, er, at du bliver tør i munden. Faktisk er det et symptom på, at du får for meget salt, at du føler, at der ikke er nok væde i munden, og du får lyst til at drikke meget. Har du en mistanke om, at du får for meget salt, kan det derfor være en god idé at holde øje med, om du ofte føler dig tør i munden og har lyst til at drikke mere, end du plejer.
3. Salt er med til at gøre dig oppustet
En af salts karakteristika er, at det tiltrækker væske. Og faktisk er det en af forklaringerne på, hvorfor salt er dårligt for kroppen. For når du får for meget salt, vil det tiltrække væsken i din krop, og det er med til at gøre dig oppustet. Det vil du kunne mærke på den måde, at du for eksempel synes, at dine fingerringe sidder for stramt, men at du ellers sagtens kan være i dit tøj, eller du har ikke som sådan taget på. Så er du hævet og oppustet, er det nok en god idé at skrue ned for dit saltforbrug.
4. Du kan faktisk få saltforgiftning
Selvom det lyder lidt vildt, så kan du faktisk få saltforgiftning, og det er selvfølgelig også en af grundene til, hvorfor salt er dårligt for kroppen. Det er typisk hos helt små børn, at du ser saltforgiftning, og det kan for eksempel ske ved, at barnet får fat i salt, der står på bordet, mens forældrene kigger væk et øjeblik. Det er symptomer som kvalme, opkast, tørst og mavesmerter, der er de første symptomer.
5. Salt kan give nedsat nyrefunktion
Endnu en grund til, hvorfor salt er dårligt for kroppen, er, at du faktisk kan risikere at slide unødvendigt meget på dine nyrer. Det er også en del af, at du får forhøjet blodtryk, når du spiser for meget salt, og nyrerne er ellers med til at få affaldsstoffer ud af kroppen, så det er vigtigt, at du passer på dem.