5 tips: Sådan bliver du en hurtigere løber

Når du først begynder dit nye liv som løber, så vil selv de mindste resultater føles som del allerstørste sejre. Et eksempel på dette kunne faktisk være noget så simpelt, som blot at motivere sig selv til at springe sofaen over til fordel for løbeskoene. At påbegynde en løberutine er nemlig nemmere sagt end gjort. Som erfaren løber ved du heldigvis, at dette med tiden bliver langt nemmere, og du i stedet vil begynde at spejde i horisonten efter nye hurdler du kan overvinde som løber. Hvis du er på udkig efter at blive en hurtigere løber, så skal du blot læse videre hvor du får 5 tips til at blive en langt hurtigere løber.

1. Indfør hastighedsintervaller i din løbetræning

Hvis du ønsker at blive en hurtigere løber, så kræver det indlysende nok at du løber hurtigt. Og her vil konsekvent hastighedstræning være det absolut vigtigste redskab til at opnå dette. Du skal derfor sørge for at inkorporere hastighedsintervaller eller ugentlige løb i et højere tempo i din løberutine. Prøv f.eks. også at afslutte din løbetur med sprint, der er en fantastisk måde at vænne sig til at blive en langt hurtigere løber. Bare vent; du vil blive overrasket over hvor meget tid du egentlig kan barbere af din nuværende tid ved blot at foretage disse enkle rutineskift.

2. Op og ned ad bakke

Enhver løber der er interesseret i at forøge farten bør dernæst inkludere løb i et bakket terræn i deres løbeprogram. Bakker kræver som bekendt nemlig en kæmpe udholdenhed, og vil faktisk være med til at træne dine muskler i langt højere grad end løb på et fladt underlag. Og stærkere muskler er selvfølgelig lig med større fart. Du skal blot sørge for ikke at overdrive dine bakkeløb, idet det kan være noget hårdere ved både knæ og led.

3. Slap af

Når du så har løbet op og ned ad bakke, så er det dernæst af afgørende betydning, at du giver din krop tid til at komme sig oven på strabadserne. Du skal derfor altid sørge for at inkorporere nogle hviledage i dit ugentlige program. Dine muskler har nemlig brug for at hele, og ved at give dem lidt hårdt tiltrængt hvile så vil du samtidigt også forebygge langt de fleste løbeskader.

4. Løb langt

Når du så har givet din krop tid til at hvile, så bør du også prøve at indføre længere løbeture i dit løbeprogram. Uanset om det drejer sig om 5, 10, 20 km eller et maratonløb, så vil langdistance løb naturligvis være med til at gøre dine muskler stærkere – og dermed også gøre dig til en hurtigere løber.

5. Vær tålmodig

Sørg til sidst også altid for at minde dig selv om, at Rom ikke blev bygget på én dag. At blive en hurtigere løber er nemlig noget der kræver tid – og dermed også en god portion tålmodighed. Men med det rette løbeprogram og de korrekte forholdsregler, så skal du nok nå dit mål med tiden.