Der er rigtig mange måder at spise på, hvis du for eksempel gerne vil tabe dig, eller hvis du gerne vil gøre noget godt for din krop. Har du ikke før hørt om KISS kost, eller ved du kun meget lidt om det, så giver vi dig her svaret på, hvad begrebet KISS kost egentlig dækker over.
KISS kost handler om stabilt blodsukker
KISS kost står for klinisk insulinstabiliserende kost, og det går kort og godt ud på, at du skal spise på en måde, så du får stabiliseret dit blodsukker i løbet af dagen. Det gøres ved at sænke insulinniveauet i blodet, og det skulle gerne have den effekt, at du ikke har ligeså stor sukkertrang i løbet af en dag, så du ikke kommer til at spise alt muligt usundt for eksempel om eftermiddagen, hvor sukkertrangen typisk er allerstørst.
Grundstenene i KISS kost er, at du spiser meget lig det, som du normalt ville, men du rokerer måske bare lidt rundt på, hvordan du prioriterer de forskellige næringsstoffer. For eksempel er det vigtigt med KISS kost, at du skærer ned på kulhydrater, da nogle kulhydrater kan give store udsving i blodsukkeret, og i stedet indtager du mange grøntsager, fuldkorn og lignende kulhydrater, der ikke påvirker ligeså meget. Samtidig skal du prioritere gode fedtstoffer og proteiner i kosten. Proteiner giver en god mæthedsfornemmelse, som også kan hjælpe dig med ikke at have den samme trang til at spise sukker i løbet af dagen.
Pointen med KISS kost er, at du skal kunne spise dig sund
Filosofien bag KISS kost er, at der skal være flere fordele for dig, end at du ikke har sukkertrang i løbet af dagen, for KISS kost bygger nemlig på idéen om, at du skal kunne spise dig sund. Hvis du har mæthedsfornemmelse i længere tid og mindre sukkertrang, er sandsynligheden mindre for at du bliver overvægtig, og du skal også kunne spise dig til et liv, hvor du får mindre migræne, hvis du bøvler med det, mindre træthed, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Faktisk er idéen bag KISS kost, at det generelt er en kostform, der er forebyggende i forhold til sygdom, så du kan leve et langt og sundt liv. KISS kost skal heller ikke ses som en kur, da det skal være noget, der holder hele livet.
Du kommer langt med fuldkorn og varieret kost
Principperne bag KISS kost er ikke svære at følge, og du kan finde bøger om KISS kost med masser af opskrifter i, så du let kan komme i gang. Men synes du, at der skal lidt for meget til for at lægge hele din kost om lige nu og her, så er det vigtigt at huske på, at selv små forandringer kan gøre en stor forskel. Spiser du godt med fuldkorn i din kost, og husker du at spise varieret, så du får forskellige næringsstoffer og vitaminer naturligt gennem din mad, så er du rigtig godt på vej, og så kan du altid udvide med KISS kost senere hen.