De fleste forældre kender følelsen. Barnet var vildt aktivt for et par år siden, og nu vil det helst sidde stille med en skærm. Man vil gerne have det op og røre sig, men man vil heller ikke være den der konstant nager og skubber.

Den gode nytige nyhed er, at bevægelse sjældent forsvinder af sig selv. Den bliver bare overdøvet af noget der føles nemmere eller sjovere. Får man den til at virke lystbetonet igen, kommer den ofte tilbage af sig selv. Her er nogle tanker om hvordan man kan gribe det an.

Bevægelse skal føles som leg, ikke som pligt

Børn skelner ikke skarpt mellem at lege og at træne. For dem er det samme ting, så længe det er sjovt. Det øjeblik en aktivitet begynder at lugte af krav, mister den noget af sin tiltrækning.

Derfor hjælper det at pakke bevægelse ind i noget der ligner leg. En forhindringsbane i stuen, en jagt efter gemte ting i haven eller en dansekonkurrence i køkkenet tæller alt sammen. Barnet oplever det som spil, mens kroppen får lov at arbejde. Jo mindre det minder om en opgave, jo længere holder det.

Variation holder gnisten i live

Det samme igen og igen bliver kedeligt, også for et barn der ellers elsker at bevæge sig. En fast rutine kan være god for vaner, men den kan også dræbe nysgerrigheden hvis den bliver for forudsigelig.

Prøv at skifte mellem forskellige slags bevægelse. Den ene dag er det boldspil, den næste er det klatring i træer eller en tur på løbehjul. Nogle børn falder til på hold hvor de spiller sammen med andre, andre trives bedst med noget de kan gøre alene i deres eget tempo. Pointen er ikke at finde den ene rigtige aktivitet, men at lade barnet møde nok forskellige til at et af dem fænger.

Her er nogle enkle måder at gøre daglig bevægelse sjov og lystbetonet på:

• Lav små udfordringer, for eksempel hvem der kan stå på ét ben længst, mens I venter på maden.
• Gå den lange vej hjem og lad barnet bestemme ruten.
• Sæt musik på og lad bevægelsen følge rytmen frem for et bestemt mål.
• Tag legetøjet med ud, en bold eller et sjippetov gør en almindelig gåtur til noget andet.
• Lad barnet vise dig sine egne tricks, i stedet for at du viser dem hvad de skal.

Oplevelser der giver lyst til at bevæge sig

Nogle gange tændes gnisten ikke af noget man selv gør, men af noget man ser. Når et barn oplever mennesker der kan noget vildt med deres krop, opstår der ofte en lyst til at prøve selv. Det er den samme mekanik der får børn til at efterligne deres idoler efter en fodboldkamp.

Store fysiske forestillinger virker godt her, fordi de viser hvad kroppen kan uden at det ligner en træningstime. Et besøg i cirkus, hvor akrobater og springere folder sig ud, kan sætte gang i noget derhjemme bagefter. Mange børn begynder helt af sig selv at øve sig i at slå kolbøtter, balancere eller stå på hænder, når de har set nogen gøre det for alvor. Oplevelsen kommer først, lysten følger efter.

Man behøver ikke jagte den store forestilling hver weekend. Det handler mere om at give barnet indtryk der viser at bevægelse kan være imponerende og sjovt på samme tid. Så gør resten ofte sig selv.

Sådan bakker du op uden at overtage

Det svære er balancen. For lidt opbakning, og barnet mister interessen. For meget, og det bliver dit projekt i stedet for deres. De fleste børn kan mærke forskellen med det samme.

Prøv at være den der gør det muligt frem for den der styrer. Kør til træning, køb det udstyr der skal til, og vær der som publikum uden at kommentere hver eneste detalje. Ros indsatsen frem for resultatet, og lad barnet selv sætte ambitionerne. Vil du vide mere om et konkret hold eller en aktivitet, er det som regel bedst at tage fat i foreningen eller arrangøren direkte, så I kan finde ud af hvad der passer til netop jeres barn.

Og husk at det er tilladt at holde pause. En periode uden interesse betyder ikke at bevægelsesglæden er væk for altid. Den kommer tit tilbage, hvis man ikke har brændt den af med pres.

Det der bliver hængende

Børn husker ikke hvor mange gange de trænede. De husker om det var sjovt, og om nogen var glade sammen med dem imens. Får du bevægelse til at føles som noget I deler frem for noget de skal, lægger du grunden til en glæde der godt kan holde længe efter at legen på gulvet er vokset fra.